# Uncategorized

Nyt familiemedlem

Så kom der endelig nyt på bloggen. Det har også taget sin tid! Men nu synes jeg der er nyt der er “værd” at dele. Der er nemlig kommet et nyt familiemedlem.. Det er godt nok ved at være lang tid siden, men overskuddet har ikke rigtig været til at få skrevet før 😉 Det er jo vildt som tiden flyver afsted og som man bare synes der heeele tiden er noget man kan lave med en lillebror og storebror i huset.

Nåh men jeg skriver egentlig mest for at fortælle jer om, hvordan det er gået i forhold til storebror og hvad vi har gjort for, at det (forhåbentlig) har føltes mindst muligt overvældende for ham.

Vi havde selvfølgelig noget tid i forvejen snakket om, at der kom en lillebror eller lillesøster, og at sådan en lille størrelse ikke kan noget det første lange stykke tid. De kan ikke lege, spise selv, sige noget, gå osv. Det gjorde vi meget ud af at fortælle, så han vidste, at den lille baby ikke ville blive en ny bedste legekammerat lige fra starten.

Da lillebror endelig blev født, havde vi på forhånd købt en lille gave fra ham til storebror. Ikke noget særligt, bare en helt lille traktor med vogn, men den store husker stadig han fik den af lillebror.
Derudover havde jeg fra en ven hørt, at det fungerede godt for dem, da de skulle vise den lille ny baby for første gang til deres ældste barn, at både mor, far og den ældste gik SAMMEN hen til den lille! Så den store ikke følte, han ALENE skulle komme til far og mor og den nye baby. Tanken bag det er selvfølgelig, at man måske på den måde kan undgå at den ældste kan føle sig tilsidesat i forhold til den lille ny…håber det giver mening!
Vi gjorde i hvert fald det samme, og det føltes som en rigtig god ide, at vi sammen med vores store dreng gik hen og så lillebror. Efterfølgende var det storebror der viste lillebror frem til de gæster der kom og ville se ham. Hvilket han meget stolt gjorde – så synes faktisk det er et tip der er værd af give videre, da jeg ikke selv havde overvejet det scenarie.

Derudover prøvede vi at være meget opmærksomme på, ikke at give lillebror skylden for, at vi ikke kunne ting f.eks. fordi lillebror skulle sove, spise, have skiftet ble osv. Så han ikke kom til at virke mere irriterende end han sikkert allerede gjorde i storebrors øjne…for jo der er jo massere af ting man ikke bare liiige kan, som man kunne førhen med sit store barn. Men jeg prøver at sige, det er fordi jeg lige skal noget i stedet for at “give skylden” på den lille. Jeg tror nu også alderen spiller en væsentlig rolle. Der er 2,5 år mellem vores drenge og der er flere der siger, at en på 2,5 år ikke føler jalousi på samme måde som en på 3 eller derover! Jeg ved det ikke, men jeg kan bare konstatere, at vi indtil videre ikke har oplevet jalousi fra den store. Tvært imod er det ren kærlighed…nogen gange lidt hårdhændet kærlighed, men det var faktisk kun mest i starten, hvor han lige skulle finde ud af hvad han var for en lille ny “ting” og hvad han kunne “holde” til 🙂 Det skal lige tilføjes at jalousien så småt er kommet snigende efterfølgende, så måske vi bare var heldige i starten, eller også er storebrors tålmodighed ved at være brugt op!

Vi sover desværre ikke godt…vi får vist bare ikke “nemme” børn hvad det angår. Hvis de ”nemme børn” overhovedet findes!? Så jeg synes altså det er hårdt med nr. 2, vi fortryder bestemt ikke noget, da vi også håber aldersforskellen gør, at det får mega meget glæde af hinanden. Men nogen synes nr. 2 er easy peasy fordi man ligesom er inde i tingene, men ikke for os…når man i 6 måneder ikke har fået mere end max. 4 timers sammenhængende søvn. Og det er på de gode dage, normalt er det max. 3 timer så bliver man, eller jeg gør i hvert fald, bombet i hovedet – jeg kan ikke tænke og husker elendigt, og selv den mindste lille ting, som f.eks. hvis lillebror skal starte på mad kan føles total uoverskueligt og tålmodigheden er næsten ikke eksisterende. Det er virkelig træls, jeg er bestemt ikke glad for den person jeg er lige for tiden, men jeg kan i min dagbog læse, at jeg havde det præcis ligesådan med den første. Så jeg ved da at det går over på et tidspunkt 😉