Hvad skal jeg anskaffe før den lille kommer

Der er mange ting man kan forberede, før den lille kommer, derfor har jeg lavet en indkøbsliste, med de ting jeg synes var nødvendige at anskaffe.

Indkøbsliste

  • Badekar
  • Badestol
  • Babyolie – eller hvad du ønsker din baby skal bades i
  • Babyalarm – det er dog ikke alle der ønsker at benytte en babyalarm, det er en smagssag. Men det kan sikkert også vente, da baby måske ikke sover uden for din rækkevidde det første stykke tid 🙂
  • D-dråber som skal bruges fra barnet er 2 uger
  • Vatpinde til børn
  • Barnevogn inkl. regnslag og myggenet
  • Lift eller voksipose
  • Autostol
  • Babydyne (pude anbefaler man ikke det første 1 1/2-2 år)
  • Min. 2 stk. sengetøj og lagen
  • Skumgummivaskeklude + vådservietter
  • Bleer (ikke alt for mange indtil du kender barnets størrelse)
  • Stofbleer (antal af stofbleer variere fra person til person. Det er jo ikke sikkert din baby gylper og så behøver du ikke så mange, men de er rare at have til amning og bleskift)
  • Ca. 10 sæt tøj til at starte med (bodyer, sparkedragter, bukser/strømpebukser, langærmede trøjer/veste) + nattøj
  • Hue
  • Jakke og/eller heldragt afhængig af årstiden
  • Strømper / små futter
  • Puslepude
  • Puslebord hvis ikke i har et sted i huset som kan bruges til pusleplads
  • Evt. også en uro til at have over puslepladsen
  • Pusletaske, som kan indholde bleer + poser til affald + hånddesinfektion + vaskeklude/vådservietter + evt. nattøj + evt. bæresele + creme til rød numse + stofbleer
  • Tremmeseng og sengerand – kan dog vente hvis du har en vugge eller lift din baby kan sove i til at starte med
  • Ammeindlæg og amme BH – start evt. med en løs behageligt BH eller sports-BH, indtil du kender din bryststørrelse, når mælken er løbet til. Så du ikke køber noget der ikke passer
  • Eventuelle: Termometer, vaskefad, blespand, hagesmæk, rangle til barnevogn, legetæppe/aktivitetstæppe, skråstol, bæresele/slynge, badekåbe/baby håndklæder og sutter. Du ved jo af gode grunde ikke hvilken slags sut din baby foretrækker, men vi købte en model, da vi syntes det var uoverskueligt, at købe en masse forskellige. Og heldigvis tog han fint imod den vi havde valgt – han kendte jo heller ikke til andet 🙂
  • Du kan også læse mit blogindlæg med de ting jeg fandt ud af, jeg ville have svært ved at undvære

Download indkøbslisten som Word-fil

Gratis vareprøver
Der er flere der steder, som tilbyder gratis babypakker. Eksempelvis Matas, BabySam, Rema 1000, Lidl m.m. Her får du forskellige vareprøver til dig og din baby f.eks. bleer, salve, blespand, ammeindlæg og lignende. På babypakker.com kan du se en oversigt med de forskellige tilbud.

Synes du der mangler noget på listen, så skriv endelig en kommentar nedenfor.