Regler vedrørende barselsorlov, melding til arbejdsgiver m.m.

Der er nogle fastlagte regler og rettigheder vedrørende barselsorlov, men der kan være yderligere ting, der gælder for dig afhængig af den overenskomst, der er på din arbejdsplads.

Generelt gælder det, at du som mor skal oplyse din arbejdsgiver minimum 3 måneder før fødslen, at du er gravid, og hvornår du går på barsel. Du har ret til at gå til jordemoder- og lægeundersøgelser i arbejdstiden, hvis ikke det er muligt, det kan placeres udenfor arbejdstiden.

Faderen til barnet skal oplyse sin arbejdsgiver seneste 4 uger før termin, om han ønsker at afholde 2 ugers barsel, når den lille er født. De 2 uger afholdes normalt lige efter fødslen, men de skal egentlig bare afholdes inden 14 uger fra fødslen. Efterfølgende er der 32 ugers forældreorlov, som frit kan deles mellem jer, så der er altså mulighed for, at faderen kan gå hjemme sammen med barnet mere end de 14 dage. Læs evt. mere om det her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *