Opstart af vitaminer & andet end mælk

frugt

Først og fremmest vil jeg starte med at anbefale “Helens bog om børn og mad”. Den har jeg lånt rigtig mange gange på biblioteket, da min søn skulle til at spise “rigtig” mad. Den har været en stor hjælp! Generelt er jeg fan af flere af hendes bøger f.eks. “Helens bog om børn og søvn” og “Helens bog om børn og opdragelse”. Jeg kan kun anbefale dem, hvis man savner noget håndgribeligt at gå efter, fordi man måske er liiidt på bar bund – nåh det var et sidespring, men muligvis en anbefaling du kan bruge 🙂

Vitaminer
Lige efter fødslen tilbyder din jordemoder, at give din baby en indsprøjtning med K-vitamin for at mindske risikoen for blødning, da nyfødte har en øget blødningstendens. Dette er kun en engangsdosis, og ikke noget du videre skal tænke på.

Vitamintilskud til børn født indenfor normal tid
D-vitamin dråber: Gives fra 2 uger til 2 år. Alle børn der er født til tiden anbefales 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og børn hvor huden ofte er dækket til om sommeren, anbefales at forsætte med D-vitamin hele barndommen og eventuelt resten af livet afhængig af soleksponeringen. D-vitaminer fremmer optagelsen af kalk, og det har derfor indflydelse på knoglevæksten, hvis ikke man får nok D-vitamin.

Hvordan gives det? Til at starte med gives det som dråber på en ske sammen med modermælk eller modermælkserstatning, når din baby begynder at spise kan det dryppes på maden. Når barnet kan tygge rigtig godt, dog tidligst fra 1 1/2 år for at forebygge fejlsynkning, kan det gives som tyggetablet multivitaminpille.

Jern: Ifølge Sundhedsstyrelsen anbefalinger fra februar 2015, er det ikke længere nødvendigt, at give jerntilskud til børn født til tiden med en fødselsvægt over 2500 gram. Det anbefales derimod, at børn fra 6-månedersalderen tilbydes jernholdigt kost, hvilket indbefatter kød, fjerkræ og fisk (Dog ikke tun fra dåse, tunbøffer eller andre store rovfisk, før barnet er 3 år) ved så mange måltider som muligt, hvor kødet tilsættes lidt efter lidt i mosen.

Modermælkserstatning gives, hvis barnet har behov for andet end modermælk. Komælk må først introduceres fra 12-månedersalderen, da komælk kan hæmme optagelsen af jern, men små portioner surmælksprodukter (dog ikke for proteinholdigt såsom ymer og skyr) kan tilbydes fra barnet er 9 måneder.

Hvornår kan min baby begynde at få andet end brystmælk/modermælkserstatning?
Dette er både noget du taler med din læge og sundhedsplejerske om, når den tid kommer, men for mit vedkommende, syntes jeg alligevel det var meget rart, at vide bare en lille smule om det inden.

Dit barn kan leve af modermælk/modermælkserstatning, indtil det er ca. 6 måneder, og Sundhedsstyrelsen anbefaler også, at man ammer, indtil barnet er mindst 6 måneder. Men derfor kan man godt begynde at introducere lidt grød eller suppe, når barnet er 4 måneder, dog ikke før da tarmsystemet ikke er fuldt udviklet, men opstart senest, når barnet er omkring 6 måneder, da det nu begynder, at have brug for mere energi til at vokse. Maden skal gå fra at have konsistens af en cremet suppe til gradvist at blive mere bastand.

Når den lille starter på grød, kan du også begynde at introducere den for at drikke. Barnet skal være minimum 4 måneder før det må drikke vand fra hanen.

Hvornår du kan starte med skemad fra de 4-6 måneder er faktisk lidt op til dit barn. Når du synes, at det begynder at vise interesse for maden, virker mere sulten og evt. vågner mere om natten og kan holde hovedet selv, så kan du begynde.

Vær tålmodig
Det kan være en længere process at få den lille til at spise, da det er noget helt nyt, den skal starte på. Barnet er vant til at sutte, hvilket betyder at tungen skal ud, men nu skal den spise, og det betyder at tungen skal tilbage for at skubbe maden ned. Derfor må du ikke forvente, at det bare er noget den lille kan – det vigtigste til at starte med, er derfor bare at den lille har lyst til at prøve, og at der så ryger mere mad ud end ind, det gør ikke noget.

Det er meningen, at det skal være en god oplevelse for den lille, så den forbinder det med noget godt. Derfor skal du også vælge et tidspunkt på dagen, hvor den lille har mest overskud, ikke er ked af det, træt, alt for sulten osv.. Det kan godt være, at der aldrig kommer rigtig gang i skemaden, men fortvivl ej, så kan det være, at din baby bare springer direkte over til at være mere interesseret, når den skal til at spise små hapsere.

Fra barnet er 8-9 måneder er det ernæringsmæssigt ikke længere nødvendigt med mad om natten. Og når barnet er ca. 9 måneder, kan det spise samme mad som resten af familien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *