Amning og gode råd

baby

At amme er hårdt arbejde – det har jeg hørt flere sige. Og nu har jeg også selv erfaret det! Det er altså meget normalt, at der skal arbejdes på sagen, og at det ikke bare kommer af sig selv. For at amningen skal komme i gang, er det vigtig, at barnet har så meget kropskontakt hud-mod-hud med moderen som overhovedet muligt, og barnet skal så vidt muligt selv have tid til at finde brystvorten efter fødslen, for at det bliver en god oplevelse for barnet.

Det aller første mælk barnet får fra brystet kaldes råmælk, her er mælken rig på næring og antistoffer, og konsistensen er tyk og gullig. Når mælken løber til, hvilket kan tage 2-5 dage, er det meget normalt, at dine bryster er ømme og spændte, og mælken vil nu få en mere tyndflydende konsistens.

Hvor ofte skal du amme og hvornår må man bruge sut
Den første dag er barnet muligvis træt og vil helst bare sove, men barnet skal spise min. 6-8 gange dagligt og meget gerne hver 3. time i starten, og barnet skal have lov til at amme, så meget det vil til at begynde med. Du har måske også hørt mange siger, at man skal passe på med at bruge sutten alt for tidligt. Dette er fordi barnet har en speciel sutteteknik, når det ammer, og den teknik er anderledes når den sutter på en sut, derfor skal amningen fungere rigtig godt før man prøver at bruge sutten. Min jordemoder sagde, at jeg tidligst skulle prøve med sut, fra barnet var en måned gammel, men det vil der sikkert være delte meninger om så spørg evt. din egen jordemoder.

Ømme brystvorter
Det er også hårdt for din bryster at amme, så det er helt normalt, at du kan få både svamp og rifter. Ved svamp vil brystet ofte være rødt og skinnene, så hvis du mistænker svamp, skal du kontakte din læge. Det har ingen betydning for selve amningen, men det kan være ret smertefuldt, for den som ammer. For at skåne brystvorterne kan du prøve at smøre dem ind i din egen mælk når din baby har spist og så lade brystet lufttørre, dette kan nogen gange afhjælpe ømhed og rifter. Og ellers kan jeg anbefale lansinoh, som er en salve der lindre smerterne (det er lavet af oprenset fårefedt, så det kan du også altid spørge om på apoteket 🙂 ), og hvor barnet kan lægges til brystet igen lige efter det er smurt på, hvis der er behov for det. Kan det undgås, så prøv også at lade være med at vaske brystvorterne med sæbe, da dette kan udtørre dem.

Efter udskrivelsen – det ville jeg godt have vidst!
Følgende artikler fra jordemoderforeningen synes jeg kan være gode at læse, da der forståeligt nok kan komme en del usikkerhed og spørgsmål. 20 ting jeg gerne ville have vidst og Trivselstegn fra baby

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *